Tag: PGU

Kompetencebevis kan åbne nye døre

Coronatiden blev brugt fornuftigt af Natascha Bjerrum Hansen, der har valgt mad og ernæring som fagligt tema på produktionsgrunduddannelsen (PGU). Imens FGU Skolen var lukket, fulgte hun et online hygiejnekursus, som hun kan bruge i et fremtidigt job. Da FGU Skolen lukkede, greb nogle af eleverne på det faglige tema mad og ernæring på produktionsgrunduddannelsen (PGU) muligheden for at tage et online hygiejnekursus. Natascha Bjerrum Hansen er en af dem. Natascha har en drøm om at blive bager. Når hun engang skal finde en læreplads eller et fritidsjob, så har hun nu den fordel at kunne fremvise et hygiejnecertifikat. Måske kan det være tungen på vægtskålen, der åbner døren til en spændende fremtid som bager. – Selvom det ikke længere er et krav at have et hygiejnecertifikat for at arbejder med fødevarer, så er det alligevel et godt kort at have på hånden, når man søger job. Det viser, at du har interesse for faget og har sat dig godt ind i håndteringen af fødevarer, fortæller Lisbeth Sidelmann, FGU-lærer i Lemvig. – Som man siger: Det hænder med hænder. Er hænderne ikke rene, så går det galt, uanset hvor godt maden er tilberedt. Personlig- og produktionshygiejnen skal være i top, når man tilbereder fødevarer til andre, fortsætter Lisbeth Sidelmann. Hygiejnekurset er et godkendt AMU-kursus, som eleverne kan tage hjemmefra i eget tempo. Udbyderen af kurset er godkendt af fødevarestyrelsen. Kurset afsluttes med en online prøve uden hjælpemidler på skolen.

Corona gav tid til fordybelse

Coronaen gav elever og lærere nogle anderledes vilkår for læring på PGU, da eleverne ikke længere kunne være på værkstederne. Men situationen har også givet mulighed for at fokusere på teorien. Eleverne på fagtemaet mad og ernæring har brugt tiden på at fordybe sig i kostrådene med skriftlige opgaver og videoklip. Det har resulteret i menuplaner for maden, der serveres for skolens elever. – Til at starte med var nogle af eleverne ikke helt med på ideen, for de ville hellere tilberede maden. Men efterhånden vænnede de sig også til den nye skolehverdag og har lært noget, som de ellers ikke ville have haft så meget tid til i en normal skolehverdag i køkkenet, fortæller Lisbeth Sidelmann.

En fremtid som bager

I øjeblikket er Natascha i to ugers praktik i Kvicklys bageri i Lemvig, hvor hun får rig mulighed for at gøre brug af sin nye viden og samtidig afprøve bagerfaget. På produktionsgrunduddannelsen får eleverne mulighed for at komme i to ugers praktik to gange hvert halve år. Her får de en fornemmelse af det arbejdsliv, de har mulighed for at vælge efter FGU Skolen.

Kontakt os

Ring 9610 9600
Skriv post@fguskolen.dk
Træffetid mandag-fredag 8.00-15.00

FGU Skolen Holstebro

Skivevej 112
7500 Holstebro

FGU Skolen Lemvig

Havnen 72
7620 Lemvig

FGU Skolen Skive

Marienlystvej 17
7800 Skive

FGU Skolen Struer

Jernbanegade 8
7600 Struer


FGU Skolen HLSS

CVR-nummer 39815451
EAN-nummer 5798000561717